Noget af det første vi gjorde i haven, var at fælde de træer, der stod tættest på det gamle stuehus. Det vil sige, hvis sandheden SKAL frem, hyrede vi godt nok et par mænd til det. På det tidspunkt havde vi slet ikke taget stilling til, hvad der skulle ske med haven. Så det var primært for at få noget sol og lys til huset for at se, om det ville hjælpe på fugten.
Da træerne var fældet, fandt vi ud af, at området ved siden af det gamle hønsehus var et rigtig godt sted at sidde og nyde en G&T – et glas rosé kan også gå an ;0) – sidst på dagen, inden solen forsvinder bag stuehuset.
Men der krævede lige nogle timers arbejde, inden vi kom så langt som til at få en terrasse dernede. Det første der skulle ske, var at få al brændet flyttet fra hønsehuset og over i vognporten, hvor det kunne ligge tørt og godt.
Nedenfor kan man se, at det begynder at tage form. Lars har været i gang med minigraveren og fået skrabet jord af til terrassen og gravet ud til de rosenbede, der nu omkranserterrassen. Uden minigraven havde vi nok ikke været færdige endnu.
Men selv med minigraverens hjælp, krævede det hårdt arbejde. Der skulle køres rigtig mange gange med trillebør for at få fyldt op med stabilgrus og siden stenmel. På billedet til højre kan man lige ane, at der er blevet plantet roser, ca. 30 stk. Jacques Cartier står der. Buksbomkuglerne er lidt lettere at få øje på – endnu – for roserne fik hurtigt fat og skjulte hurtigt næsten buksbomkuglerne.
Og så begynder det at ligne noget. Hønsehuset har fået en gang hvid maling, der er kommet en luge i øverst i stedet for den grimme blikplade, der sad der før, og der er kommet stenmel på, så terrassen kan tages i brug. Roserne blomstrede også snart på livet løs og stod flot hele sommeren, men led dog en del under den megen regn i sommeren 2017.
I sommeren 2018 afblomstrede roserne næsten lige så hurtigt som de sprang ud. Jeg havde besøg af den lokale afdeling af Rosenselskabet den 10. juli 2018, og der var stort set ikke en rose, der blomstrede i hele haven pga. den ekstreme varme. Ironisk nok var det hundekoldt lige den dag, de var på besøg. Roserne kom dog stærkt igen og blomstrede helt ind i december.
I sommeren 2019 klarede roserne her sig noget bedre. Her er de fotograferet den dag, da vores havegruppe skulle komme på besøg.
