Tilbageblik på 2019

Når jeg tænker tilbage på 2019, synes jeg, at rigtig meget af min tid i haven gik med at luge, fordi jeg bliver ved med at anlægge bede med masser af bar jord til følge, indtil de gror til, og også fordi der er så mange ukrudtsfrø i, når vi bruger vores egen, åbenbart ikke helt omsatte, kompost. Og da jeg håndluger, har det betydet mange, mange timer på knæ. Men jeg tænker, at det er god motion, hvis man skal prøve at se på det positive.

Men vi har da også fået gennemført nogle projekter. En af de ting vi fik lavet i sommerferien var et bed på gårdspladsen foran det gamle stuehus. Tidligere gik pikstenene helt ind til husmuren, men jeg syntes det ville være pænt med et bed og en pænere afgrænsning. Og som sædvanligt, når jeg får en ide til et projekt, må både Lars og minigraveren på arbejde. Lars malede både husmur og sokkel, inden minigraveren kom på arbejde, da der skulle graves piksten op. Det er også Lars, der har sat rækken med sten, mens jeg har stået for den sjove del med at plante.

I bedet er der sat buksbomkugler, forskellige slags hosta, hasselurt (de ser godt nok lidt døde ud), påskeklokker og tulipaner. Det var egentlig ikke meningen, at der skulle gro noget op ad murene, men jeg syntes alligevel, at det blev lidt bart, så jeg satte tre Hydrangea seemannii.

Billedet øverst på siden er fra den pæne side af gårdspladsen, så der i det mindste er et enkelt billede i indlægget med lidt farve på, for det er der ikke meget af på de andre billeder.

Her kommer lidt billeder fra processen.

Det næste projekt var en overraskelse fra Lars en fredag, hvor jeg havde været på arbejde i København hele ugen. Da jeg ankom fredag sidst på eftermiddagen, havde Lars dækket op med drinks mellem hønsehuset og det gamle stuehus. Og overraskelsen var, at han havde sat gavlen på det gamle stuehus i stand. Det var blevet renset for løs puds og gammel løs maling, der var malet sokkel og muren var blevet malet fin hvid. Og de gamle vinduer, hvoraf nogle manglede glas, var også sat i stand med ny kit, hele glas, og så var det blevet malet sorte. Sikke en forskel det gjorde. Jeg havde ellers opgivet håbet om, at det nogensinde ville komme til at se pænt ud. Så jeg havde egentlig bare ventet på, at soklen skulle blive malet, og så ville jeg plante klatreplanter til at dække muren, så man ikke kunne se den.

I bedet foran gavlen er der plantet forskellige hostaer, to roser (Harlow Carr og Madame Isaac Pereire), der har stået et par år i krukker på gårdspladsen, en hortensia (foræring fra min søde nabo, der troede den var hvid og ville passe i måneskinshaven) og tre Syringa flowerfesta (der var bestilt som hvide og derfor plantet i måneskinshaven, men måtte holde flyttedag, da de viste sig at være lyserøde). Og der er så også siden kommet en buksbomkugle i hver side af bedet.

Vi fik også udvidet et af græsbedene lidt. Her blev der ,ud over nogle flere græsser, plantet buksbomkugler, lavendler, agastache, salvie og liriope.

Der mangler stadig en del græsser, agastache og lavendler i bedet, men nogle skal lige sås først, og andre skal flyttes fra køkkenhaven. Og så skal det hele bare gro til, så det bliver tæt og frodigt.

Hos os gror ukrudtet, som var det betalt for det. Og for at slippe for at køre det væk og samtidig få noget ud af det, har Lars bygget et stort kompostsystem med fem rum efter inspiration fra Monty Don himself. Vi er dog ikke så disciplinerede som Monty, der bruger det første rum til opsamling af ukrudt, afklip, køkkenaffald etc. som han hver fredag kører igennem en kompostkværn, hvorefter det kommer over i rum to. Og så fortsætter han ellers med at flytte komposten videre i systemet indtil det ligger klar som færdig kompost i rum fem. Men til gengæld er vores kompostbeholdere pænere end Montys, hvis jeg selv skal sige det ;0)

Sidste projekt i 2019 var de to nye bede til pæoner og dahliaer. Igen kom minigraveret på arbejde, da Lars skrabede græs af. Jeg plantede derefter 46 pæoner, 10 roser og satte 450 tulipaner. Roserne er begyndt at sætte blade, de første pæoner er begyndt at sende deres bordeaux-farvede skud op af jorden, og så håber vi på, at der også kommer nogle tulipaner op på et tidspunkt. Jeg er dog lidt bekymret for, om de har overlevet al regnen i den tunge lerjord. Og når vi så kommer længere hen på foråret, skal der plantes dahliaer i store mængder. Så fortsættelse følger, når der sker lidt mere i de to bede.